Hvorfor falder NAD⁺-niveauet med alderen – og hvad betyder det for kroppen?
NAD⁺ er et vitalt molekyle, der spiller en central rolle i kroppens energiproduktion, cellefunktion og reparation. Niveauerne begynder at falde allerede i 30-årsalderen, og dette fald stiger med alderen. Lavere NAD⁺-niveauer kan bidrage til reduceret energi, langsommere restitution og forringet cellulær vedligeholdelse. Ved at understøtte kroppens NAD⁺-niveauer gennem de rigtige forstadier og støttestoffer kan du bidrage til en bedre energibalance, sund cellefunktion og en mere robust aldringsproces.
NAD⁺ (nikotinamid-adenin-dinukleotid) er et afgørende molekyle i kroppen. Det findes i alle levende celler og spiller en afgørende rolle i energiproduktion, cellefunktion og reparationsprocesser. Uden tilstrækkelige niveauer af NAD⁺ fungerer cellernes energifabrikker ikke, og kroppens evne til at vedligeholde og forny sig selv forringes.
Alligevel ved vi i dag, at NAD⁺-niveauerne begynder at falde allerede i 30-årsalderen – og at dette fald accelererer med stigende alder.
NAD⁺ – kroppens energimotor på celleniveau
NAD⁺ er nødvendigt for mitokondrier til at producere ATP, kroppens primære energimolekyle. Derudover er NAD⁺ en nøglekomponent i adskillige biologiske processer såsom:
-
Cellereparation og DNA-vedligeholdelse
-
Aktivering af sirtuiner (proteiner forbundet med sund aldring)
-
Normal metabolisk funktion
-
Cellens evne til at tilpasse sig stress og belastning
Når NAD⁺-niveauerne er optimale, er cellerne bedre i stand til at fungere effektivt og forblive robuste over tid.
Hvorfor falder NAD⁺-niveauerne med alderen?
Der er flere grunde til, at kroppens NAD⁺-niveauer falder, når vi ældes:
-
Øget forbrug af NAD⁺
Efterhånden som vi ældes, øges belastningen på cellerne. DNA-skader, oxidativ stress og lavgradig inflammation får kroppen til at bruge mere NAD⁺ til reparation end før. -
Reduceret egenproduktion
Kroppens evne til at producere NAD⁺ fra kosten og endogene forstadier svækkes gradvist. -
Enzymaktivitet, der nedbryder NAD⁺
Visse enzymer, såsom CD38, bliver mere aktive med alderen og bidrager til hurtigere nedbrydning af NAD⁺.
Resultatet er, at balancen tipper: kroppen bruger mere NAD⁺, end den kan producere.
Hvad betyder lavere NAD⁺-niveauer i praksis?
Når NAD⁺-niveauerne falder, kan det påvirke kroppen på flere måder over tid:
-
Lavere energiniveau og hurtigere træthed
-
Reduceret cellulær reparation
-
Nedsat mitokondriefunktion
-
Langsommere genopretning
-
Mindre modstandsdygtighed over for fysisk og psykisk stress
Dette er ikke nødvendigvis akutte symptomer, men ændringer, der ofte opleves gradvist og "snigende" med alderen.
Kan NAD⁺-niveauer understøttes?
Nyere forskning har fokuseret meget på, hvordan man kan understøtte kroppens NAD⁺-niveauer gennem livsstil og målrettet tilskud af forstadier og støttestoffer.
Blandt de mest undersøgte strategier finder vi:
-
NAD⁺-forløbere, såsom NMN, som kroppen kan omdanne direkte til NAD⁺
-
Metyleringsstøtte, for at sikre, at øget NAD⁺-produktion ikke belaster kroppens biokemiske balance
-
Antioxidanter, som hjælper med at beskytte celler mod oxidativ stress
-
Support til cellevedligeholdelsesprocesser, inklusive autofagi
Pointen er ikke at "stoppe aldring", men at understøtte kroppens naturlige processer, så cellerne kan fungere bedst muligt – selv med stigende alder.
Et moderne perspektiv på sund aldring
Aldring handler ikke kun om antallet af år, vi lever, men om kvaliteten af disse år. I dag ved vi, at mange af de forandringer, vi forbinder med aldring, starter tidligere end man tidligere har troet – ofte så tidligt som i 30'erne og 40'erne på celleniveau.
En forståelse af NAD⁺s rolle giver et nyt perspektiv på energi, vitalitet og langsigtet sundhed.Ved at støtte kroppens grundlæggende biokemi kan man bedre forberede sig på at opretholde funktion, energi og robusthed gennem hele voksenlivet.
Kilder:
Boslett J, Hemann C, Zhao YJ, Lee HC, Zweier JL. Luteolinidin beskytter det postiskæmiske hjerte gennem CD38-hæmning med bevarelse af NAD(P)(H). J Pharmacol Exp Ther. 2017 april;361(1):99-108. doi: 10.1124/jpet.116.239459. Epub 20. januar 2017. PMID: 28108596; PMCID: PMC5363772.
Chini CCS, Tarragó MG, Chini EN. NAD og aldringsprocessen: Rolle i liv, død og alt derimellem. Mol Cell Endocrinol. 2017 5. november;455:62-74. doi: 10.1016/j.mce.2016.11.003. Epub 2016 5. november. PMID: 27825999; PMCID: PMC5419884.
Gardell SJ, Hopf M, Khan A, Dispagna M, Hampton Sessions E, Falter R, Kapoor N, Brooks J, Culver J, Petucci C, Ma CT, Cohen SE, Tanaka J, Burgos ES, Hirschi JS, Smith SR, Sergienko E, Pinkerton AB. Boost NAD+ med et lille molekyle, der aktiverer NAMPT. Nat Commun. 19. juli 2019;10(1):3241. doi: 10.1038/s41467-019-11078-z. PMID: 31324777; PMCID: PMC6642140.
Imai S, Guarente L. NAD+ og sirtuiner i aldring og sygdom. Trends Cell Biol. 2014 aug.;24(8):464-71. doi: 10.1016/j.tcb.2014.04.002. Epub 2014 29. april. PMID: 24786309; PMCID: PMC4112140.
Johnson S, Imai SI. NAD + biosyntese, aldring og sygdom. F1000 Res. 2018 1. feb.;7:132. doi: 10.12688/f1000research.12120.1. PMID: 29744033; PMCID: PMC5795269.
Katsyuba E, Mottis A, Zietak M, De Franco F, van der Velpen V, Gariani K, Ryu D, Cialabrini L, Matilainen O, Liscio P, Giacchè N, Stokar-Regenscheit N, Legouis D, de Seigneux S, Ivanisevic J, Raffaelli N, Schoonjans R De, Auvo N. mitokondriefunktion og forbedrer sundheden. Natur. 2018 Nov;563(7731):354-359. doi: 10.1038/s41586-018-0645-6. Epub 2018 24. okt. PMID: 30356218; PMCID: PMC6448761.
Strømland Ø, Diab J, Ferrario E, Sverkeli LJ, Ziegler M. Balancen mellem NAD+ biosyntese og forbrug i aldring. Mech Aging Dev. 2021 okt;199:111569. doi: 10.1016/j.mad.2021.111569. Epub 9. september 2021. PMID: 34509469.